søndag den 21. december 2014

Forårsfristelser - Tegnedatoer 2015


Kære Alle (elsker denne inderlige og dog så upersonlige hilsen)
Nu ligger der en regnvåd og saftig plan klar for vores videre udfordringer. Jeg har måttet bytte om på datoen for Kulturanstalten på Vesterbro, fordi deres renovering ikke var overstået i februar. For ikke at skabe yderligere forvirring har jeg blot byttet med Den Kgl. Afstøbning.


1. februar: Musikhistorisk Museum - Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg. 12-16 (bemærk tidspunkt!) Gratis adgang
22. februar: Den Kgl. Afstøbningssamling: Toldbodgade 40. 14.00-17.00 (bemærk tidspunkt!) Gratis entré.
15. marts: Nationalmuseet - Ny Vestergade 10. 13.00-17.00. Gratis adgang
12. april: Blocks and Walls (nyhed!) 13.00-17.00 - Refshalevej 163D (Blocs & Walls ligger i B&W's gamle skibshaller på Refshaleøen og tilbyder klatrefaciliteter i verdensklasse for både nybegyndere
og eliten. Bus 9A, 40 og havnebus 992 kører herud.) Entré: Der er entré, men det er jo, hvis man vil klatre... så vi må forsøge os med smigrende tale og venlige øje... begynd træningen nu.)

3. maj:  Kulturhuset - Vesterbro, Lyrskovgade, 11.00-17.00 (bemærk tidspunkt!)  Lokalet er booket: i alt 375 kr. Vi plejer at kunne blive til kl. 17-tiden!!
31. maj: Thorvaldsens Museum - Bertel Thorvaldsens Plads 2 - 13.00-17.00 - Entré: 40 kr.
14. juni: Lapidarium - Bryghuset - 13.00-17.00 Entré: 50 kr. + planlægning af efterårssæsonen.

Så er den ged barberet. Må I alle få nogle gode dage frem til og med det nye år. Og så håber jeg at se mange af jer allerede den 11. januar på Zoologisk Museum ;-) Grethe

torsdag den 27. november 2014

Nyt sted til juleafslutningen den 14. december

Hej Alle
Her er lige en vigtig besked, vi kan ikke være i lokalerne i Vesterbro kulturhus pga. renovering.

I stedet har Grethe sørget for, at vi kan "leje os ind" hos Ignatius' billedskole, Rentemestervej 69, som hun har nøgle til. Betalingsvilkårene er de samme som på Vesterbro.

Vel mødt! Laise

mandag den 14. juli 2014

Efterårssæsonen 2014 - nu også med Lapidarium ;-)

Hej alle tegnesjæle!

Så ligger der igen en plan for syv søndage i efteråret/vinteren 2014
Der er "de gode, gamle" travere, og så er der sørme også to boblere; området udfor Nørrebrohallen og de nye lokaler i Lapidarium over for Borups Højskole. Det skal prøves!

24.08: Nørrebrohallen foran indgangen (hvis regn: Stefanskirken)
21.09: Lapidarium - Bryghuset - 13.00-17.00 Entré: 50 kr.
12.10: Statens Museum for Kunst - 13.00-17.00
02.11: Den Kgl. Afstøbningssamling: Toldbodgade 40. 14.00-17.00. Bemærk tidspunkt!
23.11: Thorvaldsens Museum - 13.00-17.00
14.12: Kulturhuset - Vesterbro 11.00-17.00  Lokalet er booket: i alt 375 kr. NB: Planlægning af forårssæsonen!
11.01-2015: ZOO Museum - 13.00-17.00 Entre: 75 kr.

torsdag den 27. februar 2014

Tegning i historiens tjeneste... Tålmod, tålmod, tålmod!

Forestil dig at tegne samtlige genstande af bronze fra ældre bronzealder.  Det er præcis hvad tre tegnere gør på Nationalmuseet. Hver en økse, hvert et sværd, hvert et smykke og hver eneste af alle de mange tusind bronzeting, som findes i de danske museer og privatsamlinger skal tegnes.
Tegnerne har tegnet i 25 år til projektet, der i daglig tale går under titlen ”Die Funde”.
Egentlig hedder projektet Die Funde der älteren Bronzezeit des nordischen Kreises in Dänemark, Schleswig-Holstein und Niedersachsen. Værket er et dansk-tysk samarbejde. I 25 bind skal det give et samlet overblik over den ældre bronzealders fund i Danmark og Nordtyskland med et fuldstændigt katalog over fundene illustreret med tegninger.
Nationalmuseets tegnere har indtil videre skabt fem tykke bind med i alt cirka 6000 tegninger.

Nationalmuseets tegner

onsdag den 26. februar 2014

Mylder på Afstøbningen

Tegning: Birthe Larsen
Birthe fortæller, at de var seks kvinder, der havde lyst til at tegne hin dag på Afstøbningen. Gid, jeg kunne have været der... det er et af mine favoritsteder.

Til når du ikke ved, hvad du skal tegne...

smallest-hammer-ever

Dalton Ghetti is a 49-year old carpenter from Bridgeport, Connecticut, and he has been carving the most incredible miniature sculptures for over 25 years without the aid of a magnifying glass. His canvas? The tiny tip of a lead pencil.

http://twistedsifter.com/2010/08/dalton-ghetti-miniature-pencil-art/