
Jeg har især tre ord i hovedet, når jeg ser på Picassos billeder, og det er fantasi, sikkerhed og rumfornemmelse. Fantasi: han tegner tilsyneladende uden forlæg, men jeg ved, at det ikke er tilfældet. Og jeg beundrer evnen til at kunne tegne sig væk fra det naturalistiske, samtidig med at man vil fange 'naturen'. Sikkerhed: Der er næsten ingen 'fortrydestreger' i hans billeder. Det hænger måske sammen med de relativt hårde medier, han arbejder med? Men det er også som om, han hellere vil acceptere et for kraftigt lår på en kvinde fremfor at rette ind. Og rumfornemmelse: Fokus i et billede er altid indiskutabelt. Der er intet overflødigt fedt. Den her radering kan jeg især godt li´, fordi den også er et eksempel på, at to stilarter sagtens kan bruges i samme motiv .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar