Med baggrund i tegnekurser afholdt af kunstner Bjørn Kirk på Borups Højskole er denne gruppe opstået i 2006. Gruppen mødes ca. hver tredje søndag for at bruge eftermiddagen på at tegne, holde lysten vedlige og hinanden med selskab. Dagene indledes med en kort peptalk om et aspekt ved tegning, som man kan følge eller lade være. Derefter er der tid til fordybelse. Sidst på eftermiddagen samles man igen for at kommentere hinandens arbejder.
søndag den 29. marts 2009
Hovedbanegården og ZOO Museum
Tegning: Grethe Nielsen
For anden gang har vi som gruppe været på Hovedbanegården for at tegne liv og arkitektur. Vi var tre i alt. Det var første gang for mig, og jeg synes, det var ret udfordrende at sortere og fokusere i et miljø, der konstant forandrer sig. Hvis jeg havde siddet nogle ekstra timer, var jeg måske nået til et punkt, hvor jeg kunne slappe mere af - også i stregen. Well, det må blive en anden gang. Dagens resultat blev dette, hvor jeg svingede mellem detaljer og personstillinger. Ville ønske, der var kommet mere bevægelse i tegningen...
Tegning: Jytte Barnett
Herover ser I en af Jyttes tegninger fra søndagen på ZOO Museum. Motivet har godt nok problemer med pladsen, men jeg synes alligevel, at det er en meget "sikker" tegning med en tydelig kranie-fornemmelse over sig. Og herunder får Birthes tegninger - også fra ZOO Museum - lov at udfolde sig. Jeg synes om dem. De har personlighed... eller fuglelighed?! Har I kommentarer til tegningerne?
Tegninger: Birthe Larsen
Abonner på:
Opslag (Atom)